tirsdag den 17. august 2010
En rigtig god bog for træbådsejeren
Den erfarne svenske bådebygger Thomas Larssons bog om at reparere og vedligeholde en træbåd er biblen for alle træbådsejere, der gerne vil bevare deres kæreste eje i god stand, med masser af gode og brugbare illustrationer, som herover, hvor han viser opspænding af en limet bladsamling, så alle kan være med. Læg mærke til plastikfolien under de boltede beslag.
Eller se fig. 8:11, der sammen med den grundige tekst giver en god forståelse for kobbernitningens mysterier. Der er heldigvis også en beskrivelse af hvordan værktøjet laves og fungerer. Det kan helt sikkert ikke købes henne på hjørnet, så der ingen vej udenom, medmindre man er så heldig som jeg, der sammen med Ole & min gode norske ven William arvede en dejlig tung kasse blandede kobberspir, skiver og værktøj i flere varianter, der nu bor under en hylde i mit skur.
Thomas Larssons svenske fagsprog kan godt volde lidt besvær, og en almindelig ordbog hjælper dig kun lidt på vej. Google kan være en mulighed (men Cyberspace er en tidrøver).
Jeg har ikke fundet noget tilsvarende på dansk, men hører meget gerne fra læsere, der har et godt tip.
De Fæle har en imponerende oversigt over træbådslitteratur.
Thomas Larsson: Träbåtsrenovering. At underhålla och bevare ett kulturarv.
Nautiska Förlaget 2002
Bogen er udsolgt fra forlaget og vanskelig at få fat i.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Jeg er imponeret over kvaliteten af oplysningerne på denne hjemmeside. Der er en masse gode ressourcer her. Jeg er sikker på jeg vil besøge dette sted igen snart.
Kunstglas | vindues glas
Send en kommentar