I fredags var jeg med til at give Roskilde Produktionsskoles Maritime Linje den største julegave, jeg nogensinde har givet: En 22' klinkbygget, gaffelrigget kragejolle, tegnet af K. Thomsen i Kalundborg og søsat i Sundby Sejlforening i 1936, hvor den blev døbt 'Saltholm' og siden da har været skolebåd og sejlet med elever hver eneste sæson 5-6 dage om ugen, vel ialt omkring toethalvt tusinde nye sejlere.
Jeg har selv været instruktør på 'Øveballen', som den siden kom til at hedde, en fem - seks år; et herligt skiv at sejle, virkelig en udfordring at krydse ind med i vores smalle rende.
Flertallet blandt instruktørerne i SSF holder på, at eleverne i dag stiller krav om moderne, tidsvarende både, men alle mine har alle uden undtagelse været begejstrede Øveballe-fans og elskede den gamle balje. Moderne glasfiber kan man altid komme til at sejle...
Øveballen trænger til at få skiftet et par spanter, bundstokke og sikkert også et bord eller to. Vi har ikke selv kapacitet til jobbet og der var ikke stemning for at bruge 150.000 kr. på bådebygger.
Men rødderne m/k fra Roskilde glæder sig til at komme igang med at gi' den gamle dame et nyt liv. De ved, de ka'! Læs mere om vores afsked med den gamle dame.
Her kan du se flere billeder af det dejlige skiv.
De véd, hva' de går ind til; de har kikket hende grundigt efter for et par uger siden.
Å' så har de inviteret os til Roskilde og sejle vikingeskib; jeg glæder mig allerede og skal meget snart ha' genlæst Bent & Erik Andersens 'Dragens Vinge' om hvordan vikingerne sejlede deres skibe.
Roskilde Produktionsskoles Maritime Linje hører iøvrigt hjemme på Museumshavnen ved Vikingeskibsmuseet.
Viser opslag med etiketten Kragejolle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kragejolle. Vis alle opslag
søndag den 12. december 2010
mandag den 24. juli 2006
SSF' skolebåd Øveballen



Øveballen er bygget på bestilling som skolebåd til SSF, Sundby Sejlforening for 71 år siden og kostede dengang 1.600 kr., alt incl.
I sæsonen sejler Øveballen med en frivillig instruktør og 3-5 elever 3-4 dage om ugen. Den er højt elsket af de elever, der sejler med den og holder den vedlige efter instruktørernes anvisninger.
I år (2007) har båden fået skaret en ny mastetop på. Til vinter skal den skrabes ned i bunden og der skal nok også skiftes et par bord.
Nu, ved afslutningen af sæsonen 2008, har vi besluttet at tage Øveballen ud af drift i Sejlerskolen for at se, om vi kan renovere den gamle dame. Båden er desværre ikke længere i så god stand, det kan forsvares at sejle med elever. Vi søger en bådebygger, gerne pensioneret, der kan være vores supervisor på projektet.
Abonner på:
Opslag (Atom)
