Viser opslag med etiketten Mirror jolle. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mirror jolle. Vis alle opslag

mandag den 15. august 2011

The Unlikely Voyage Of Jack De Crow

David Messer anmelder i The Sydney Morning Herald A.J. Mackinnons bog The Unlikely Voyage Of Jack De Crow, beretningen om sejlturen i mirror jollen Jack De Crow fra England tværs igennem Europa til Sortehavet. Messer er meget begejstret for Mackinnons upretentiøse humor; han beskriver mange sjove folk undervejs, men griner absolut mest af sig selv, modsat visse andre selvhøjtidelige rejsebogsskribenter.
Læs David Messers anmeldelse på ovenstående link; den giver et indtryk af, hvad bogen, og hele eventyret handler om. Det lyder som den mest originale sejlerbog jeg nogensinde har hørt om, så jeg har omgående bestilt den fra Amazon og vender tilbage når den er læst.



The Unlikely Voyage Of Jack De Crow er udgivet på forlaget Black Inc, 448 muntre sider med A. J. Mackinnons egne ill. til 12,50 $ hos Amazon.


Legendarisk jolle på banen igen





Svend Allan Olsen fra FREM har sammen med Erik Skovgård i løbet af vinteren renoveret en Mirror jolle, en livlig lille synkefri jolle med 4,6 m2 sejl og en lille spiler på 4,4 m2. 
Jollen er tegnet af Jack Holt og TV-gør-det-selv manden Barry Brucknell til selvbyg i 1962 og opkaldt efter avisen Daily Mirror, der startede projektet. Verden over er der bygget mere end 70,000 af de små joller, der var med til at gøre jollesejlads populær i alle dele af befolkningen og stadig bruges til kapsejlads. Faktisk afholdes der både EM og VM skiftevis hvert andet år, så bare i gang med træningen, Olsen! Og selvfølgelig er der en international klasseorganisation
Jeg tror, man op i 70'erne købte den som færdigudskåret byggesæt i vandfast finér, der blev syet sammen med messingtråd og limet med glasfiberstrimler og to-komponentlim, 'stitch & glue'. Båden er 3,30 m lang og vejer 45 kg og er nem at ro, så den også er fin til en fisketur. 
Den er blevet sejlet fra North Shropshire til Sortehavet. Turen på over 2.000 sømil er der skrevet en meget rost bog om i 2009, The Unlikely Voyage of Jack de Crow.

Alt ialt  en stor, legendarisk lille jolle med en spændende historie Svend Allan Olsen & Erik Skovgård nu har sat i sejlklar stand.