tirsdag den 14. oktober 2014

72 årig spidsgatter til salg for en krone; det haster!

Jeg faldt over denne annonce i Gul & Gratis og ringede til ejeren, der har overtaget den efter sin far. Den fine spidsgatter hedder Marianna og er tegnet og bygget af Carstensen i Korsør i 1941 med sejlnummer CA36. Hun er i DFÆLs register.
Marianna er 24 fod, stikker 120 og er ca. 2,5 m bred. Overbygning og sikkert også dækket blev skiftet i 1979 efter en gasulykke. 
Bunden er i rimelig stand, et enkelt bord skal luses eller måske skiftes. Men cockpit og overbygning trænger til en kærlig hånd efter at have stået i 3-4 år. Dækket er belagt med glasfiber.

Hvis du er interesseret i Marianna, så kig ind igen om et par dage. Så vil der være flere billeder og informationer om det gode skiv.
sok

Beskrivelse:
Sejlbåd, 1941, Spidsgatter med 72 år under kølen sælges. Båden står i Gudum mellem Struer og Lemvig. 
Opgiver nu at sælge båden hel, så jeg har desværre besluttet mig for, at den skal sælges i stumper. (Marianna er ikke hugget op endnu, men du skal være hurtig! red.)

Den indeholder næsten alt som sådan en båd nu består af, så hvis der er noget du mener du kan bruge så ring endeligt, så finder vi en god pris på dette.


Lidt af det som sælges:
4 stk. sejl (storsejl og 3 slags forsejl)
Anker med kæde og line
4 stk. fendere
Bådstativ (galvaniseret stål, som kan skilles ad)
Fortøjninger
Alt i rigning (fald, stag, skøder, blokke, vantskruer og lign.)
Agter flag
Puder og hynder 
Petter marinediesel 12 hk ”minitwin” med aksel og fast propel 
Div. papirer omhandlende båden
Lovpligtige lanterner
Vindex 15
Noget Hempel maling (se anden annonce) 
Ur til batteri, samt barometer.

Ring eller skriv til mig på 6075 2739, kdp79@godmail.dk, hvis der er noget som du kan bruge.



Ingen kommentarer: