Hakahala - en 6 m R

Hakahala, en 6 m R, tegnet af Knud Reimers og bygget i 1935, var med i Stege i 1984. Jeg har nu fået en mail fra en hollænder, Jan Mateboer, der i 2005 købte Hakahala i Roskilde, som vrag, med et stort hul i fribordet. Sådan ser Hakahala ud i dag.

Sådan så hun ud den 6.  januar 2005...

Jan var glad da Hakahala stod på vognen godt understøttet.

Henrik Effersøe fnøs af aluriggen og efterlyser dansk sejlnummer og ikke svensk som på billedet. Riggen er lånt fra 6 m R 'Caramba'. Se det øverste billede jeg lige har fundet frem.

Mateboer fik Hakahala transporteret til Holland og har nu fuldført renoveringen. Det eneste af den gamle båd der blev genbrugt, var stilen, formen og jernkølen på 3 tons; resten er rekonstruktion og nok med mere moderne materialer og metoder end i 1935.
Hakahala fik Dutch Classic Yacht Associations (VKSJ) pris for bedste restaurering i 2008. 
Da jeg var på mit første træf med 'De Fæle' i Stege i 1984 og sejlede med Ole Reimers i hans mahogni 5 meter 'Blix' i ingen luft blev der snakket meget om Hakahala. Den var hurtig i den lette luft og en klassisk 6 m, to cockpit, teakdæk, intet ruf.
Men der må være nogle derude i Cyberspace der véd noget mere om Hakahala. Jeg vil gerne være med til at bevare historierne om de smukke både her på sitet.
Der må også være nogle meninger om hvor meget og hvordan man kan renovere/ nybygge en båd?

Så fik jeg en mail fra Peter Rahbek:

Kære Svend Erik

Hakahala har sejlnummer D 48. Hakahala betyder efter sigene "Den smukkeste på øen" på Hawaiansk. Den er bygget på Københavns Yacht og Motorbådsværft til KDY for deltagelse i 'Guldpokal 1936'. Den har en søster i Canada. 

Jeg  købte den i Egå havn, sejlede den hjem med 2 gaster, en konstant på pumpen hele vejen til Hundested hvor vi overnattede. Blev vækket tidligt næste morgen af en ældre mand, der med tåre på kinden spurgte hvad båden hed. Det viste sig at han som en meget ung mand, var gast under træningssejladser til Guldpokal, han fortalte at båden vred sig så meget på kryds, at ens olietøj klemte sig fast mellem de øverste bord. 

Ankommet til Roskilde kom båden på land og blev kalfatret, for sidst på ugen at sejle til Nyhavn til Københavns første karneval, hvor jeg blev fritaget for havneafgift fordi den var så smuk og at jeg lignede en, der ikke havde salt til ægget.

Jeg sejlede med den 3 sæsoner i Roskilde Fjord, hvor jeg blev kaldt formand for grundejerforeningen i Østskovrenden, da den, hvis vinden var lige i snuden, næsten altid gik på grund, der var ingen motor, den stak alt for dybt og var for lang. 

Jeg  ville herefter totalrestaurere den, deraf de afmonterede planker, men med 3 forskellige restaureringstilbud på omkring 1 million som jeg ikke havde råd til og ikke orkede at restaurere selv, valgte jeg at sælge til Jan Mateboer der har den nu.

Jeg kan afsløre, at selv om samtlige svøb var knækkede, vandet fossende ind af fribordet på kryds og sejl som melsække, kunne end ikke en splinterny X-båd sejle fra den. Læs evt. om den i Jan Eberts bog om lystfartøjer. Mvh Peter Rahbek

Peter Rahbek

Frivilligkoordinator