onsdag den 9. november 2016

Et stykke Danmarks historie er ved at forgå!





Brænder du for at forhindre dette, skal der handles nu!

Vi har de sidste 4 år forsøgt at stable et projekt på benene for at bevare 8 meteren Unda, men alle forsøg er endt i en blindgyde pga. projektets omfang.

De nuværende andelshavere har ikke kræfterne og tiden til at fortsætte, og vi må konstatere, at findes der ikke en løsning i løbet af denne vinter, vil hun blive hugget op ;o(  Senest marts 2017.

Det helt grundlæggende problem er, at hun lider af udbredt nagle syge, pga. jernspanter, indsat i mellemkrigsårene. Det betyder, at der skal skiftes mere end 100 m bord, sammen med div. andre udfordringer.

Jeg vil formode, at det er en opgave i stil med den der blev udført på Oui-Oui for år tilbage, bare på en væsentlig større båd!


Om Unda

8 meter båden Unda blev bygget i 1914 af Brdr. Nielsen i Skovshoved.

Hun er tegnet af Werner Hansen med gaffelrig efter 1910 reglerne for 8-Meter klassen, og ombygget til Macator rig (Bamuda) efter 1919 reglerne i mellemkrigs årene.

Undas (tilbageværende) anpartshavere:

Henrik Sandberg & Morten Garkier Hendriksen.

Idéer til projekter på Unda:
  • Ny bly køl, i stedet for den cement klods der blev sat på i mellemkrigs årene. 
  • Dog-house og dæk tilbageføres til i oprindeligt design
  • Genetablering af hækken i oprindeligt design. Der er i tidens løb blevet fjernet ca. ½ meter af udhænget, se evt. STAR III 7 meter, bygget sammen med Unda.
Unda står pt. på land hos Niels Stummann's skibsværft, på bådpladsen, Østersøvej 115, 2100 København Ø.


For fulde sejl
Henrik Sandberg

Hulvejen 35, Nyhammersholt
3400 Hillerød, Danmark
Tlf.: +45 4826 2623, Mobil +45 3116 0365
E-mail: vand.vind@gmail.com

Ingen kommentarer: