torsdag den 2. maj 2013

En helt særlig sejlbåd er til salg












Klik for større billede
Den nuværende ejer, fhv. møbelsnedker Peter 'Spar' Hansen byggede båden for 50 år siden og har i alle årene vedligeholdt den med kyndig og meget omhyggelig hånd. 

Hun er tegnet af Ejner Vind Hansen i København efter idé af Peter 'Spar' Hansen.

Båden er klædt op i Kalmar fyr på spant i lamellimet egetræ, med 2 asketræssvøb per fag. Bundstokkene er i eg, som også køl & stævne.
Dækker er i teak, med sorte nådder på 16 mm plywood. Ruffet er i teak.
Mast & bom er i silverspruce. Peter lavede ny mast for 10 siden. Løbende & stående rig i rustfrit stål. Harken rullesystem, storsejl og rullefok fra 2004.
Motoren er en ferskvandskølet Bukh DV-20 og der er 2 x 80 Ah batterier af nyere dato.
Desuden farve TV, CD afspiller, GPS, SP Sailor radio, kompas, gummibåd til 4 pers., køleskab & alt tænkeligt kabysgrej. 

Spar står på land i Sundby Sejlforening, Amager Strandvej 15, 2300 S. Her tager Peters søn og sønnesøn sig kærligt af den.

Sidste nyt: 'Spar' er solgt og får fremover hjemhavn i Svanemøllen. Bo Ransfort er medlem af DFÆL og siges at være den helt rigtige mand til at tage vare på Peter Hansens livsværk.






Spar tilbragte 2014 på land i et telt. Bo fandt noget råd i klædningen agter. Det blev til en større renovering, som du kan se på Bos billeder. Teakdækket fik også en større tur.
Men i år skal den gamle dame på vandet igen. 





Ingen kommentarer: