Med 4 børn blev der lidt trangt i Anne og Torbens 22 m2 Berg 'Tesla', så familien fra Køge har nu fundet en større båd, 'Jeni', en 64 m2 tomastet Bergspidsgatter på 12 1/2 meter, sandsygnligvis den største, Berg har tegnet.
'Jeni' er en del præget af manglende vedligeholdelse og lidt tilfældige ombygninger (et underligt doghouse, skumkiste...) men en båd, der kan blive rigtig flot. Arbejdet går i gang, så snart båden kommer hjem fra Fåborg og på land.
Vi siger pøj-pøj, til lykke og rigtig god arbejdslyst og håber at kunne bringe lidt nyheder om renoveringen undervejs.
Sidste nyt:
Henrik Effersøe skriver til mig, at de nye ejere har opgivet; det var for omfattende. Jeni står nu på både DFÆL og FKYs (på tysk, spændende!) hjemmesider som næsten-gives-bort. Vi krydser fingre og håber det bedste for Bergs største konstruktion...
Vi siger pøj-pøj, til lykke og rigtig god arbejdslyst og håber at kunne bringe lidt nyheder om renoveringen undervejs.
Sidste nyt:
Henrik Effersøe skriver til mig, at de nye ejere har opgivet; det var for omfattende. Jeni står nu på både DFÆL og FKYs (på tysk, spændende!) hjemmesider som næsten-gives-bort. Vi krydser fingre og håber det bedste for Bergs største konstruktion...
1 kommentar:
Hej Svend Erik..
Tak for pøj-pøj'erne..
Da jeg første gang så Jenis styrehus, var der ét ord, som rumsterede i mit hoved, nemlig 'øjebæ'! Men jo flere gange, jeg har kigget, jo mere naturligt er det blevet, at båden er udstyret med dette. Og jeg er ikke helt sikker på, at det ikke er Berg selv, som har tegnet det, for det virker helt logisk på mange måder, eftersom rorsmanden er fuldstændigt udsat for vejrets luner, når han sidder så langt fra det beskyttende kahytsruf. Kvalitet af materialer er præcis som i resten af båden. Der er dog to huller i min argumentation - nemlig at man ikke er i kontakt med hele storskødet, fordi halet føres ind gennem et hul i styrehuset, og rorpinden fylder en stor del af cockpittet, så man skal hoppe over den, når man vender! Imidlertid er båden jo forsynet med et rat!
Det kommer aldrig i brug! Væk med det!
Jeg går ud fra, at dét, du kalder skumkisten,er det stykke dæk, der er imellem styrehuset og kahytten og som dækker motorrummet. Efter nogen tids panderynker omkring dette 'dæk' er jeg efterhånden ret sikker på, at båden er født sådan. Beviset må findes i form af den utroligt smukke nedgangstrappe med fire trin, som buer mere og mere for hvert trin nedad, ligesom dørene med garanti er originale. Der kan derfor ikke have været noget cockpit mellem styrehus og kahyt. Jeg har dog overvejet at sænke midten og lave en dørk over motoren, men det kræver,at jeg samtidig laver stikkøjerne noget smallere. Som det er nu, er det køjer i reel bredde - og de bedste i båden.
Meget taler for, at båden oprindeligt har set ud, som den gør nu med hensyn til styrehus og 'mellemdækket'. Det øvrige udstyr på båden - såvel det sejltekniske som det interiøre look - har ligså en stor autensitet, blandt andet er den udstyret med løjbom til skødning af peterbom og også selvslippende bakstag.
Ligesom skødning af storsejlet ind gennem styrehuset og rorpindens pladsering i forhold til cockpittet virker en smule ulogisk, har jeg også problem med at se for mig, hvordan mesanbommen skal skødes, for der mangler ethvert logisk tegn på, hvordan bommen, der rager et godt stykke ud over hækken, skal skødes - eller tidligere har været skødet.
Som du skriver, mangler båden rigtig meget i vedligeholdelse, men det kribler i fingrene på mig for at komme i gang, så jeg glæder mig til at skulle sejle den hjem førstkommende weekend.
Der skal nok falde fotos af i svinget! Bare rolig!
Hilsen
Torben
Send en kommentar