Søspejderne på den anden side af kajakklubben syd for SSF er meget aktive. Flåden foran deres klubhus vokser stadig og de har både X 79, Svendborg Senior m.m. Men jeg tror, det mest populære er de fire Aalborg joller. Utzon tegnede jollen til søspejderne i Ålborg for mange år siden som en sikker (og synkefri) øvelsesbåd, med sprydstagssejl, så der ikke er nogen bom at få i hovedet, fok og klyver, så der er arbejde til alle, og gode årer til hvis det er vindstille.
Det siges, at hvis man kan krydse med en Aalborgjolle, kan man krydse med hva' som helst... Søspejderne er dygtige og meget aktive sejlere.
Har vi nogle læsere, der har været med og kan fortælle mere om det friske liv i Aalborgjollerne?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar