lørdag den 19. maj 2007
Mortens lille kutter
Morten kom for efterhånden en del år siden med den lille kutter, som engang var et fint skib. Han havde store planer, og jeg rådgav, så godt jeg kunne. Men det er et svært projekt at gå igang med. Båden er sunket sammen i bunden og der skal nye bundstokke i, der kan trække den tilbage i den oprindelige form igen. Jeg ved ikke, om det overhovedet er muligt. Morten er gået helt i stå med projektet og nu er båden ved at dø.
Men så kom der en mail fra arkitekt Anja Kiersgaard, ejer af BB 11'eren Bergliot, der endte med, hun betaler 1.000 kr. til SSF og Københavnske Træ Sejlere betaler 2.500 for transporten til Bocenter Hedelunds bådværksted i Greve, hvor den bliver renoveret. Bådværkstedet er en del af bocentret, som huser voksne med psykiske problemer.
Når renoveringen engang er færdig, vil kutteren få base i Hundige havn.
Har du efternavn, adresse eller tlf. nr. på Morten, der engang kom med kutteren, vil jeg meget gerne høre fra dig. Anja vil gerne vide mere om bådens oprindelse og historie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
EN stor tak til Anja og alle de andre, der gjorde det muligt for os at få båden frigjort og fragtet til vores bådværksted.
Vi vil renovere båden 100% traditionelt og er derfor meget interesseret i viden om bådens historie. Alle der ved noget er mere end velkomne til at kontakte mig!
Venlig hilsen
Simon Bordal
Bådværkstedet Hedelund
Telefon 22 981674
Send en kommentar