KarstenNedenskovs kæreste overkommer ikke længere at holde sin båd og har overladt til ham at finde nye ejere, der vil bevare den smukke Berg spidsgatter.
Den 32 fod lange båd er bygget i 1937, har en komplet sejlgarderobe og har for ikke så længe siden fået en velfungerende Vetus 35 HK dieselmotor. Båden har været på land i foråret 2015 hvor skroget er blevet slebet ned, kalfatret og malet. Mast, overbygning og indvendig aptering derimod trænger til en kærlig hånd.
Det
er desværre ikke så meget Karsten pt. har kunnet finde ud af vedrørende
båden. Der er nogle papirer et sted i flytterodet... (red. kender turen; flyttede for to måneder siden!)
Båden
har tidligere været navngivet 'Viking II' og den menes at have være sunket ved indsejlingen til Åbybro havn for et ukendt antal år
siden, er blevet hævet, har været på værft og har så vidt vides
ikke været navngivet siden.
Båden har haft to ejere fra den var på værft og til hans kæreste købte den.
I DFÆLs register findes en 45 m2 Utzon fra 1937 ved navn 'Viking'. Jeg har bedt Karsten se efter bådens sejlnummer i storsejlet, så vi kan få klaret spørgsmålet op.
Den 32 fods spidsgatter kan besigtiges i lystbådehavnen ved Dyvig på Als, hvor den ligger
fortøjet. Interesserede kan kontakte Karsten Nedenskov på telefon 2325 0080.
Karstens kæreste er villig til at afstå båden meget billigt idet det
primære er, at den bliver bevaret for eftertiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar